|
Yngre reumatologer er en faglig, videnskabelig organisation af "reumatologer på vej". Tilsvarende organisationer findes indenfor næsten alle videnskabelige specialer. Enhver læge, der er reumatologisk interesseret, men som ikke sidder i en slutstilling kan være medlem.
Yngre Reumatologer har 100 medlemmer (august 2001) jævnt fordelt over hele landet.
Yngre Reumatologer's organisatoriske arbejde varetages af en bestyrelse, der vælges på den årlige generalforsamling. Bestyrelsen søges sammensat af repræsentanter fra hele landet.
Yngre Reumatologer er talerør for "reumatologer på vej" i FAYL, DRS og den reumatologiske speciallægeorganisation DRFO.
Yngre Reumatologer har repræsentanter i DRS, DRFO og deltager i FAYL´s møder.
Hvorfor være medlem af YR?
Yngre Reumatologer er et forum, hvor "reumatologer på vej" kan lære hinanden at kende ud fra uddannelsesmæssige, videnskabelige og sociale indfaldsvinkler.
Yngre Reumatologer bidrager til den faglige identitet og stolthed.
Yngre Reumatologer arrangerer faglige kurser for sine medlemmer til en favorabel pris. I forbindelse med faglige kurser lægger vi også stor vægt på det sociale aspekt.
Yngre Reumatologer styrker og udvikler specialet.
|