Home arrow Om YR arrow Generalforsamling 28. februar 2009
Thursday 29. July 2010
Venligst sponsoreret af
Advertisement
0000NITA.jpg
Generalforsamling 28. februar 2009 PDF Udskriv E-mail

Bispebjerg hospital 28. Februar

Dagsorden
1:  Valg af dirigent:
Heidi Munk blev valgt enstemmigt.

2: Valg af referent:
Mette Yde Dam blev valgt.

3: Formandsberetning: ved Charlotte Wiell:
Den nuværende bestyrelse, konstitueret april 2008, har i året afholdt 7 møder ( 5 i København og 2 i Odense) samt 1 telefonmøde.
Bestyrelsen har bestået af:
o Formand: Charlotte Wiell 
o Næstformand: Mette Yde Dam
o Kasserer:  Louise Linde
o Sekretær: Lars Juhl
o Medlem: Heidi Munk
o Medlem: Louise B. Hartlev (barsel og herefter udtrådt)
o Medlem: Helle Laustrup
o Medlem: Mette Holland Fischer
o Medlem: Mette B. Axelsen
   
 Følgende medlemmer af YR’s bestyrelse er observatører i:
o Dansk Reumatologisk Selskabs bestyrelse: Charlotte Wiell, Mette Yde Dam og Lars Juhl
o EULAR Standing Commitees - Education and Training: Tine Lottenburger
o DANBIO styregruppen: Louise Linde
o Videreuddannelsesrådene: Charlotte Wiell (øst), Helle Laustrup (syd) og Mette Holland Fischer og Mette Yde Dam (nord)
 
Foredragskonkurrence: Blev afholdt for 7. gang ved DRS´ årsmøde i april med planlagt 5 deltagere (valgt ud fra abstracts af forskningsudvalget under DRS). Dommer komiteen- bestående af Hanne Lindegaard, Ulrik Tarp og Gina Kollerup udpegede Mikkel Faurschou som vinder af konkurrencen, 2. pladsen gik til Nina Dufour og 3. plads gik til Uffe Møller Døhn. Norpharma overrakte præmien, da de var de glade sponsorer af præmierne til konkurrencen.
Til den næste foredragskonkurrence har bestyrelsen præciseret vedtægterne og lavet ændring vedr. selve bedømmelsen således at det både er et dommerpanel og publikum der bedømmer præstationerne.
Den Gyldne Pelotte: Den Gyldne Pelotte 2008, yngre reumatologer under uddannelses vurdering af deres nuværende uddannelsesafdeling, tilfaldt Reumatologisk afd., Randers Hospital for bedste evaluering, hvilket de har sat stor pris på. Overlæge Thomas Hahn og yngre læge Louise B. Hartlev skrev et indslag til Reumatologibladet om hvorfor de mente deres afdeling var en god uddannelsesafdeling. Der blev trukket lod blandt de indsendte skemaer og en yngre reumatolog vandt de 6 flasker rødvin.
Til næste års pelotteafstemning har bestyrelsen udarbejdet et nyt skema hvor afdelingen vurderes ud fra en VAS scoring. Der er ligeledes nu et nyt spørgsmål der ændres fra år til år for at sætte endnu mere fokus på afdelingernes tiltag. Ligeledes opfordres den uddannelsessøgende nu til at skrive en lille motivation for hvorfor deres afdeling er bedst.

Yngre Reumatologer: Medlemstallet i Yngre Reumatologer er stigende til nu ca. 150. Specielt kan vi ses at indmeldelsestallet er højt efter vores inspirationskursus for yngre læger og medicinstuderende, der ikke har valgt speciale endnu. Medlemmer opfordres til at informere yngre kollegaer, som ikke er medlemmer, om YR. Indmeldingsblanket findes på www.y-r.dk.

YR-mail udsendes regelmæssigt af vores sekretær Lars Juhl. Ligeledes orienteres yngre reumatologer løbende med indslag i Reumatologibladet. Vores hjemmeside er også blevet vores store kommunikationsorgan, her opdateres vores aktiviteter løbende. Som noget nyt har bestyrelsen bestemt at en fast webmaster efter generalforsamlingen skal holde hjemmesiden endnu mere ajour og afgående formand Charlotte Wiell vil gerne have den post. Hjemmesideudvalget har arbejdet på at få sponsorater til hjemmesiden og har indtil videre flere positive tilbagemeldinger fra firmaer.

Dansk Reumatologisk Selskab: Charlotte Wiell, Mette Yde Dam og Lars Juhl har siddet med ved DRS´bestyrelsesmøder og der arbejdes løbende med forskellige opgaver hvor YR er involveret. Mette Holland Fischer har siddet med i USU (uddannelsesudvalget) og i det nye år er der en ledig post i MEFU (møde og efteruddannelsesudvalget). Yngre Reumatologer opfordres til at melde sig ind i Dansk Reumatologisk Selskab. DRS refunderer YR medlemmers transportudgifter (dog ikke indenfor hovedstadsområdet) i forbindelse med deltagelse i DRS videnskabelig møder/kurser. Ligeledes kan der være reduceret kursusafgift for YR medlemmer. Information om DRS kan findes på www.danskreumatologiskselskab.dk. Desuden vil vi minde at der udloddes EULAR billeter via DRS med deadline for ansøgning den 2/3-09.


Bestyrelsen har igen i år lagt stor vægt på rekruttering til specialet samt synlighed af YR blandt vores  kollegaer. Vi har haft tre arbejdsgrupper i bestyrelsen i år nemlig et kursusudvalg, et hjemmesideudvalg og en EULAR gruppe.
I EULAR gruppen er der arbejdet med et arrangement ved EULAR for yngre reumatologer der deltager i kongressen. Der er taget kontakt til gruppen af yngre reumatologer under EULAR nemlig EURITS.

I løbet af året har YR fået en forespørgelse til deltagelse med juniorinspektorer i inspektorordningen, således at en yngre reumatolog sammen med 1 eller 2 inspektorer foretager de kommende inspektorbesøg. YR har udpeget Mette Yde Dam for region nord, Mette B. Axelsen for region øst og Anne Christensen for region syd. De afventer i øjeblikket et oplæringskursus før de kan træde i kraft.

YR har også udpeget repræsentanter til ansættelsesudvalgene i videreuddannelsesrådene i de 3 regioner. Det er Mette Holland Fischer for region nord,  Heidi Munk for region syd og Lars Juhl for region øst.

For videreuddannelsesrådet i region øst hvor Charlotte Wiell har deltaget har der været fokus på blokkene og løbende ændringer pga. flytninger. Ligeledes bliver der til efteråret slået et 8 forløb op. Der har været afholdt mundtlig ansættelsessamtaler i regionen for første gang. Dette forløb fint og alle stillinger blev besat heraf 2 med de nye ½ års praksisordninger. Der holdes årligt møde med de uddannelsessøgende og i år har der været fokus på forskningstræning. I region øst er der lagt ind i blokkene hvornår forskningstræning skal foregå. Igen i år har YR deltaget i karrieredagen på Panum.

4: Udvalgsberetninger
A: Kursusudvalg ved Mette Holland-Fischer
Kursusudvalget 2008-2009
Medlemmer:
1. Mette Yde Dam
2. Heidi Munk
3. Mette Holland-Fischer
4. Mette Axelsen

I år er størstedelen af planlægningen af kurser foregået på telefonmøder samt via mail.

Kurser:
Der har været afholdt 4 aftenkurser:
1. Biologisk behandling – september 2008, Herlev
2. RA og håndkirurgi– oktober 2008,  Aalborg
3. Småproblemer hos reumatoid artrit-patienter - februar 2009, Århus
4. Statistik for yngre reumatologer – februar 2009, Kbh.

Desuden har der vanen tro været weekendkursus i Gjern i november måned, denne gang med emnet ”gigtbehandling i et inflammatorisk perspektiv”.

Igen i år afholdes kursus i forbindelse med generalforsamlingen, denne gang omhandlende idrætsmedicin.

Fælles for alle kurserne er at de har været velbesøgte med deltagerantal mellem 15 og 30.

Andet:
Den 16.-17. Januar 2009 afholdt Yngre reumatologer i samarbejde med DRS et Inspirationskursus for Yngre læger, der endnu ikke har valgt speciale samt medicinstuderende. I løbet af de to dage fik de 29 kursusdeltagere smagsprøver på hvad reumatologien kan byde på. Der blev lyttet interesseret, undersøgt rygge, ultralydsscannet og snakket specialevalg. Tilbagemeldingerne fra kursisterne var meget positive.

B: USU ved Mette Holland-Fischer(MHF)
Der har været afholdt to møder det forgangne år. De afholdte specialespecifikke kurser er blevet diskuteret. Evalueringerne fra kursusdeltagerne har været meget positive. Nu, da alle 5 delkurser er afholdt, skal der laves en samlet evaluering af indholdet.
Mogens Pheiffer har sagt op som hovedkursusleder og afløses af Birthe Juul.
Der er planlagt gennemgang af målbeskrivelsen mhp justering af nogle af kompetencekortene.

MHF efterlyser tilbagemeldinger fra A-kursister m.h.t kritik m.v.


C: De regionale videreuddannelsesråd
c-I: region nord. Mette Holland-Fischer:
Der har været afholdt 2 møder. Der er lavet nye uddannelsesprogrammer for alle blokke, og især placeringen af forskningsmodulet har givet anledning til mange diskussioner. Regionens PKL har lavet en vejledning til forskningsmodulet.
Specialet har været repræsenteret ved ”Specialernes dag” både på Århus Universitet og i Aalborg.

c-II: region syd. Helle Laustrup har været YR´s rep. Hun er ikke til stede ved GF, men har afleveret beretning som fremlægges af CW.
Aktuelt arbejdes der på at lave et syddansk tilbud om kurser til forskningstræning for læger i hoveduddannelsesstilling.
YR har meldt skriftligt ud til alle videreuddannelsesudvalg at vi opfordrer til et ensartet nationalt tilbud.
Sammensætningen af de enkelte blokke har været diskuteret, specielt Odense-Gråsten-Sønderborg blokken. Der foreligger endnu ingen endelig afklaring herpå.

c-III: region øst: ved Charlotte Wiell.
Udvalget diskuterer forløb I forbindelse med flytninger af afdelinger. Har holdt mundtlige ansættelses samtaler – det gik godt, 5 ansøgere til 4 stillinger. Årlige møder med de uddannelsessøgende – i år med særlig fokus på forskningsforløbene. Har med succes deltaget i karrieredag. Lidt diskussion omkring den praktiske afvikling af ansættelsessamtalerne – proceduren afviger mellem regionerne. Det præciseres hvem, der har sæde i det enkelte råd. Kåre Mai Fremlægger at man skal være opmærksom på, at hvis man søger bredt ”geografisk” kan blive ansat i  det forløb, man som det eneste har søgt – selv om man var den bedst kvalificerede i sit ønske nr. 1. I region Øst har man skarpt fordelt den mest kvalificerede først

D:Hjemmesideudvalg
Hjemmesideudvalget har i det forløbne år kun holdt et enkelt telefonmøde. Det er efter de erfaringer vi har gjort besluttet, at det vil være en god idé med en fast webmaster. Dette mhp. at sikre at hjemmesiden kontinuerligt opdateres og at alle indlægs layout homogeniseres. Der er stadig behov for flere billeder på hjemmesiden, dette vil også fremover kunne koordineres via webmaster. CW vil gerne besætte den post.
På sidste GF blev det besluttet at, vi gerne ville have sponsorer på hjemmesiden. Aktuelt er der truffet aftale med 3 firmaer, vi vil gerne lave aftale med yderligere 2, som vi mangler tilbagemelding fra.


E:Danbio ved Louise Linde YR rep.
Styregruppen:
Overlæge, ph.d. Merete Hetland, formand
Overlæge Annette Hansen, daglig leder
Specialæge i almen medicin Janne Unkerskov, udpeget af Institut for Rationel Farmakoterapi
Afdelingslæge, ph.d. Michael Stoltenberg, repræsentant for Region Sjælland
Overlæge, ph.d. Lis Smedegaard Andersen, repræsentant for Region Syddanmark
Overlæge, ph.d., dr. med Ole Rintek Madsen, repræsentant for Region Hovedstaden overtog pr. 1. maj pladsen efter overlæge, dr. med Jan Pødenphant.
Overlæge, Vibeke Ringsdal, repræsentant for Region Nordjylland
Overlæge, dr. med. Ulrik Tarp, repræsentant for Region Midtjylland
Læge, ph.d.-studerende Louise Linde, udpeget af Yngre Reumatologer
Udviklingskonsulent Anne Lichtenberg, Region Hovedstaden (databasens værtsregion)
Overlæge, HD Jan Utzon, Kompetencecenter for Landsdækkende Kliniske Databaser Øst (KCØ)

Mødeaktivitet: Der er afholdt 4 styregruppe-møder, alle på Hvidovre Hospital.

Kursusaktivitet: Der er afholdt 4 kurser med bred geografisk og faglig fordeling af deltagere.

Forskningsaktivitet:
Danbio har udover nedenstående publikationer haft både nationalt og internationalt samarbejde, hvor databasen har bidraget til videnskabelige udgivelser med data, analysearbejde mm.
Abstracts ved EULAR i Paris og ACR i San Fransisco:
Hetland ML, Andersen LS, Linde L, Ringsdal VS, Tarp U. The odds for achieving a good/moderate EULAR response after one year of anti TNF tre¬atment in clinical practice increases with con-comitant methotrexate, and decreases with high HAQ score. Results from the nationwide DANBIO registry. Ann Rheum Dis 2008; 67: S302-3.
Hetland ML, Østergaard M, Andersen LS, Linde L, Ringsdal VS, Tarp U. Predictors Of ACR70 Response After One Year Of Anti TNF Treatment In Clinical Practice. Results From The Nationwide DANBIO Registry. Foredrag ved ACR 2008.
Hetland ML, Lindegaard HM, Hansen A, Pødenp hant J, Unkerskov J, Ringsdal VS, Østergaard M, Tarp U. Do changes in prescription practice in patients with rheumatoid arthritis treated with biologics affect treatment response and adherence to therapy? Results from the nationwide DANBIO registry. Ann Rheum Dis 2008; 67:1023-6.

Andet: Annette Hansen overtog pr. 1. oktober funktionen som daglig leder af Danbio. Merete Hetland fortsætter som formand for styregruppen.


F:EULAR.
Erindrer om legaterne til EULAR 2009 ansøgningsfrist 2. Marts. 2009


5: Fremlæggelse og godkendelse af regnskab Ved kasserer Louise Linde
Kontingent indtægterne er øget pga flere medlemmer, gebyrer for kursus sponsorer, kursusdeltagere.
Udgifterne, flere bestyrelsesmøder end før, + bestyrelsesmedlemmers transport til inspirationskursus. Udgifter til foredragsholdere er steget.
Budget for 2009: vi regner med øgede indtægter bl.a. via reklamer på hjemmesiden (har tilsagn fra 3 af budgetterede 7)
Tommy Ögenslager, stiller sig lidt kritisk overfor, at man på en egenkapital på 88 000kr har et budget på 240000 årlig omsætning. Giver ikke meget plads til at imødekomme forventede nye krav fra politisk hold, som man især fra Norge kender til.
Vi diskuterer om inspirationskurset er pengene/umagen værd. Det er der enighed om det er – men måske skal vi bruge energi på at hente penge andre steder, fx DRS.
Kerne ydelserne (bestyrelsesmøder) skal være godt dækket ind andre steder end direkte kursussponsorater.
BUDGETETT godkendes uden indsigelser.

6: Indkomne forslag fra medlemmerne og bestyrelsen
A: Bestyrelsen foreslår følgende vedtægtsændringer:
I: §4 stk. 1: linien ”ca. en måned for den ordinære generalforsamling i DRS” fjerne. Herefter lyder §4 stk. 1: ” Ordinær generalforsamling afholdes årligt. Indkaldelse sker skriftligt til medlemmerne senest en måned i forvejen med angivelse af tidspunkt, sted og dagsorden”.
II: §4 stk. 3: ændre antal måneder fra tre til to og følgende slettes ”den ordinære generalforsamling i DRS – og dermed ca. 2 måneder inden”. Vedtægten lyder herefter ”Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde to måneder inden general-forsamling i YR”
Dirigenten fremlægger baggrunden herfor: et ønske om  at forsøge at ligge  YR´s
Generalforsamling i nærheden af DRS årsmøde. Vi ved ikke endnu om det kan lade sig gøre men vil hvis vedtægterne muliggør det arbejde mod dette.
Generalforsamlingen: godkender enstemmigt vedtægsændringerne

7. Valg til bestyrelsen:
Formand: Charlotte Wiell   ikke på valg i år (ønsker ikke genvalg)
Næstformand: Mette Yde Dam  på valg (ønsker genvalg)
Sekretær: Lars Juul  på valg (ønsker ikke genvalg)
Kasserer: Louise Linde  på valg (ønsker genvalg)
Menigt medlem: Heidi Munk ikke på valg
Menigt medlem: Helle Laustrup på valg (ønsker ikke genvalg)
Menigt medlem: Louise Hartlev ikke på valg, udtrådt af bestyrelsen
Menigt medlem: Mette Holland-Fischer ikke på valg
Menigt medlem: Mette B. Axelsen ikke på valg
Kanditater: Kåre Mai (Århus sygehus ), Rene Østgård (Silkeborg sygehus), Niels Lomborg (OUH), Victoria Fana (Hvidovre Hospital), Louise Linde (Ph.d. Stud Hvidovre), Mette Yde Dam (Århus Sygehus)
Valgt: Blev alle valgt
De 4 nye medlemmer vil blive fordelt til det ene 1 årige medlemskab og de tre 2 årige ved første bestyrelsesmøde.
Den nye bestyrelse konstituerer sig på førstkommende møde i Århus den 23. Marts  kl 18.00

8: Valg af revisor:
Jan Lottenburger fortsætter

9: Eventuelt:
A: Forslag fra bestyrelsen foreslår at kontingentet forøges  fra 200 kr til 250 kr pr år.
Generalforsamlingen beslutter at øge kontingentet til 300 kr!


    Mette Yde Dam Marts 2008

 

 
< Forrige   Næste >